Briiso - et bæredygtigt facadesystem
Virksomheden briiso ApS har specialiseret sig i materialer til efterisolering af bygninger og har udviklet det højisolerende facadesystem briiso.
Briiso facadesystemet består af en hård skumplade, der monteres med en facadeskal af ægte mursten.
I briiso facadesystemet indgår der således en isolerende PIR-skumplade, der er et relativt nyt isoleringsmateriale i den danske byggebranche.
Om produktet
I samarbejde med kunde og råvareleverandør har Tinby's Skumplast afdeling medvirket ved udviklingen af de højisolerende PIR-skumplader, der indgår i briiso facadesystemets sandwichkonstruktion.
Kundens ønske var at udvikle et facadeisoleringsprodukt, der ville gøre det muligt at efterisolere murstensejendomme på effektiv vis - uden at gå på kompromis med bygningens arkitektoniske sjæl og originalitet. Da PIR har en basislambdaværdi på ca. 0,016 kcal/m.h.°C og således har en meget høj isoleringsevne, ville materialet gøre det muligt at skabe en facadeisolering, der var 30% smallere end traditionelle isoleringsprodukter, men med samme isoleringsevne.
PIR har desuden høj brandmodstandsevne og høj trykstyrke.
Materialet var dermed et oplagt valg til det bæredygtige og vedligeholdelsesfri Briiso facadesystem. PIR-skumpladerne formstøbes i blokke og danner et udhærdet materiale med lukkede celler, hvilket giver materialet dets gode isolerende egenskaber. Blokkene bearbejdes fra Tinby's fabrik på Sunekær i Søndersø, således at de kan leveres i let monterbare fag.
Alle skumplader støbes og bearbejdes i henhold til individuelle kundespecifikationer.